Coaching


Drukner du lidt i det hele?

Længes du efter mere glæde i livet?

Trænger du til at gribe de gode muligheder?

Er der relationer du gerne vil være tættere på?

Eller er du bare lidt mellemtilfreds med tilværelsen?


Det er klassiske problemstillinger jeg møder hos mine klienter.


I et coaching forløb er det suverænt dig, der bestemmer hvilke problemstillinger, vi skal arbejde med i sessionerne.

Gennem coaching lærer du at tage styringen over dit eget liv ved at skabe et stærkere dig indefra og ud. Du vil få indsigter om og forståelse for dig selv, der gør det lettere og mere naturligt for dig at træffe de beslutninger, der gavner dig allermest. Det vil give dig lethed og større velvære i livet, hvad enten udgangspunktet er dit arbejde eller dit privatliv.


I et coachingforløb tager vi udgangspunkt i de problemstillinger du ønsker at arbejde med. Det kan være et konkret mål du ønsker at nå, et gennemgående tema du ønsker at ændre på eller hvad der rører sig i dit liv fra gang til gang.

Vi arbejder med dine mønstre, og du vil blive bevidst om, hvordan disse styrer dine handlinger og står i vejen for det liv du gerne vil leve.

Undervejs vil du blive præsenteret for mange forskellige coachingredskaber, og du vil opleve ændringer i dit liv allerede efter den første session. Den øgede frihed du mærker fra gang til gang vil du kunne tage med dig resten af livet, og de mange værktøjer vi bruger, vil du kunne bruge igen og igen.


Under forløbet støtter jeg dig i din individuelle proces og balancerer hele vejen igennem mellem at pushe dig ud i nye indsigter eller at ”holde” dig til du er klar til det næste skridt.


Et coachingforløb kan være af kortere eller længere varighed med varierende intervaller mellem sessionerne. Mange bruger det som en generel støtte og vender tilbage gang på gang når livet slår knuder.


Coaching består af 1:1 sessioner, foregår over telefonen og en session varer 1-1,5 time. 

Pris: 1000 kr. + moms pr. session.

Beslutning om at skifte job

Jeg arbejdede som sygeplejerske i skiftende vagter, og var meget uafklaret om min jobsituation efter endt barsel med mit andet barn. Jeg havde været glad for mit arbejde og mine kollegaer gennem 10 år, men nu havde jeg svært ved at se, hvordan familielivet skulle hænge sammen i en hverdag med skiftende vagter.  

Hos Sofie blev jeg helt skarp på, hvilke værdier og prioriteringer, der skulle ligge til grund for mit valg af arbejde. Det virkede pludselig helt naturligt at bevæge mig i retning af et jobskifte, og jeg har nu fundet et job med spændende faglige udfordringer og familievenlige arbejdstider.  Jeg har fundet en indre ro og jeg kan altid finde tilbage til min værdiafklaring og se, at de værdier jeg vægter højt bliver prioriteret med det valg jeg traf.

Sofie er meget behagelig som coach. Jeg har hele vejen følt mig tryg samtidig med, at jeg er blevet udfordret med skarpe spørgsmål til refleksion.  Sofie fulgte løbende op på, hvor i processen jeg var, og støttede mig i at holde fokus. Hun har et godt drive og er meget motiverende og nem at forstå. 

Jeg vil helt sikkert bruge Sofie som coach igen og kan varmt anbefale et coachingforløb hos hende.

 Nina Soon Andersen

Fik styr på hverdagen

Efter fødslen af mit tredje barn følte jeg mig meget utilstrækkelig og overvældet af daglige gøremål. Det gik meget ud over selvværd, familieliv og ikke mindst mit ægteskab. Det mest overraskende var, at Sofie fik mig til at indse, at min krop var i stresstilstand, og at jeg var nød til at slappe af og give den ro et par timer hver dag. Langsomt gik det op for mig, at min nuværende situation ikke kunne fortsætte – så ville både min krop og mit sind bryde sammen. I dag har jeg lavet grundlæggende ændringer i mit liv, og jeg gør regelmæssigt status på arbejdsliv, familieliv, ægteskab og selv-tid. Jeg vil ikke tøve med at bruge Sofie igen. Hun er meget behagelig, kompetent og lyttende, og jeg gik hver gang derfra med konkrete hands-on forslag til daglige forbedringer i mit liv.

Anonym

Fagidentitet og selvkærlighed

Jeg mødte Sofie efter en periode med mange eksistentielle udfordringer. Jeg var usikker på min identitet – både fagligt og personligt. I dag hviler jeg i mig selv og står stærkt, når jeg bliver udfordret. Jeg har fundet ro med den sorg jeg har og fået en forståelse for, at min identitet er i flydende udvikling. I dag prioriterer jeg min mentale sundhed og oplever igen ro, glæde og tid til selvrefleksion. Jeg har fundet mit faglige ståsted igen, og jeg har lært at sige til og fra med selvkærlighed og forståelse for min situation. Sofie er enestående som coach, og jeg har oplevet en ægte interesse og evne til at holde fast i det gode i situationen. Hun er meget tålmodig og evner altid at vinkle min tankegang, så ansvaret for mit liv ligger hos mig selv. Jeg er blevet coachet over skype og telefon og kan varmt anbefale dette. Jeg vil ikke tøve med at bruge Sofie som coach igen.

Joan Hoxer Larsen, Pædagog

Fra nedkørt til reflekteret

Da jeg kom til Sofie, følte jeg meget afmagt. Min indre kritiker havde endnu en gang kørt mig ned. Jeg kunne ikke finde balancen mellem privatliv og arbejdsliv, og var heller ikke i kontakt med mine kærneværdier. Tingene kommer lettere til mig nu, og jeg har lært at stoppe op og mærke efter, hvad det er, der går mig på. Sofie og jeg har haft mange snakke om relationer - om arbejdsrelationer og især om kærlighedsrelationer, og i dag har tålmodighed og ro skabt en ny vinkel på, hvordan jeg påbegynder en ny relation. Der har været perioder, hvor jeg ikke har været til coaching p.g.a. mit arbejde, og det har jeg kunne mærke. Sofie er en meget varm og åben person, som man lynhurtigt føler en connection til og jeg bliver fortsat coachet af hende. 

Christina 31 år, produktspecialist

Fandt fokus igen

Jeg led gevaldigt af overspringshandlinger, indtil Sofie meget præcist sporede sig ind på sagens kerne. I løbet af få af hendes åbne spørgsmål kunne jeg se, hvordan og hvorfor jeg spændte ben for mig selv. I samme session fik hun vendt min modstand på den aktuelle opgave til noget positivt! Det lyder for godt til at være sandt, men det virkede. Og nu ved jeg, hvor jeg kan få hjælp. 

Marianne Vestergaard Nielsen

Selvstændig forfatter

Foredragsholder og journalist

Fandt ro inden eksamen

Jeg var til mentorcoaching hos Sofie som forberedelse til min eksamen og certificering som coach hos Manning Inspire. Sofie er et roligt og behageligt væsen og meget kompetent. Hun hjalp mig til at finde ro omkring selve eksamenen og et stærkere ståsted i forhold til min egen kunnen i forbindelse med certificeringen. 

Elisabeth Colov

Coach

Fra stress til balance 

Jeg kom til coaching hos Sofie fordi jeg var meget stresset og frustreret over mit arbejde, min karriere og indflydelsen på mit privatliv. 

Jeg kom med en fordom om, at coaching ville byde på generelle og luftige værktøjer, men det var ikke tilfældet. Jeg blev positivt overrasket over, hvor kompetent Sofie var til at finde ud af, hvad det præcist var, jeg havde brug for. Hos Sofie har jeg fået værktøjer, som jeg bruger i konkrete situationer og i arbejdet med min personlige udvikling. I dag er jeg mere i balance og lader mig ikke slå ud af stress og modgang, fordi jeg kan håndtere det i situationen.  Jeg havde også brug for at arbejde med tilgivelse af mig selv og mine omgivelser, og det er jeg blevet god til efter mit coachingforløb hos Sofie. Sofie adskiller sig fra andre coaches jeg har mødt, ved at være god til at læse andre mennesker, og jeg følte mig altid læst og ”gennemskuet”. Det var både befriende og nødvendigt og gjorde, at jeg følte mig forstået og accepteret. Sofie er varm og kærlig, hård og direkte når det er nødvendigt, hvilket passede godt til min personlighed.

Jeg vil meget gerne coaches af Sofie igen, hvis behovet melder sig. 

 Kvinde, 26 år, Medievært