Jeg havde aldrig overskud derhjemme. Jeg levede af sukker og uregelmæssige måltider. Jeg kunne ikke høre musik – det var alt for larmende, jeg kunne ikke høre radio – jeg orkede ikke alle de ord. Jeg tog ingen initiativer i mit liv i øvrigt. Jeg gik glip af nevøer og niecer, der voksede op alt for hurtigt. Havde ikke overskud til at fortælle andre, hvordan jeg havde det. Til sidst orkede jeg ikke en gang at tage telefonen når den ringede - frygtede at jeg skulle forholde mig til noget.

Inderst inde vidste jeg godt, at jeg var ramt af stress, og at jeg burde sygemeldes,

men jeg kunne ikke overskue konsekvenserne af endnu en

stresssygemelding, så jeg hang i.

Da jeg en sommerdag efter endnu en dag med tårer i øjnene, kaos og mangelfuld ledelse fortalte en kollega om dagens hændelser, sagde hun stille og roligt: ”Ja, det er jo meget utrygt.”  Først der gik det op for mig, at jeg befandt mig i nogle rammer, der slet ikke passede til mig. Jeg agerede hver dag i kaos og utryghed, hvilket jeg slet ikke er skabt til. Det gik op for mig, at struktur og orden er to meget vigtige værdier i mit arbejdsliv, hvis jeg skal trives.  

På trods af denne indsigt knoklede jeg videre, solen skinnede jo, det var snart sommerferie og så ville det hele nok blive meget nemmere.

Et arbejdsliv med glæde

Så kom sommerferien. Der blev jeg bange. Nu skulle jeg føle overskud og glæde, men følte kun tomhed og afmagt. Glæden og overskuddet over tre ugers sommerferie druknede i frygten for den hverdag, der ville vende tilbage efter ferien. Den første aften i ferien lå jeg under dynen og sov kl. 20, og på trods af 12 timers søvn, var jeg kun i stand til at være på benene et par timer i dagene efter. De første par dage af sommerferien blev tilbragt på sofaen, og jeg sov og sov og sov. Nu måtte der ske noget. Jeg turde slet ikke tænke på, hvor det ville ende, hvis jeg fortsatte mit arbejdsliv på denne måde.

Her startede min proces for alvor. Den handlede om at være ydmyg, ærlig og modig. Lægge sig fladt ned og lytte til alle svarene fra hjertet, fra maven, fra hovedet. Huske, hvad kollegaen havde sagt om utryghed den dag i solskinsvejret. Lytte, mærke og handle. Det handlede om modet til at få de sidste mange års smerte, usikkerhed og mistrivsel frem i lyset, se det, erkende det og tage afsked med det. Beslutte at det aldrig måtte blive så dårligt igen. Gøre op med egne og andres ambitioner. Beslutte en gang for alle, at for mig er trivsel og glæde det vigtigste, så må andres meninger og faglige ambitioner komme i anden række. Det handlede om at turde tænke nyt og se muligheder i det eksisterende. Det handlede om at bruge alle coachingredskaberne, også dem, der gjorde ondt. Det handlede om at bruge dem på mig selv. 

Det handlede om modet til at svare på ét spørgsmål: 

Hvad skulle der til for at skabe et arbejdsliv med udgangspunkt i mig?

Foruden en stor glæde ved mit arbejde giver det mig en ydmyghed og taknemlighed over at være lige præcis der, hvor jeg er. En ydmyghed og taknemlighed, der får mig til at passe rigtig godt på det. Jeg er ikke gået på kompromis med min faglighed - tværtimod. Jeg er blevet meget bevidst om, at min faglighed trives og udvikler sig bedst når jeg er i de rigtige rammer. 

I dag oplever jeg at have fundet ro i min faglighed og en stolthed over mit fag, som jeg ikke har følt før. 

Jeg har skabt mig et arbejdsliv uden smerte. Glæden og roen i mit nye arbejdsliv smitter af på resten af mit liv, som nu er fyldt med liv, mennesker og overskud.

Om Sofie

Jeg har selv brugt over 20 år på at finde mig til rette på arbejdsmarkedet. Først nu midt i 40’erne har jeg fundet de rammer, der passer til mig. Ved siden af min coachvirksomhed arbejder jeg som aftensygeplejerske ca. 20 timer om ugen. Her har jeg fundet et arbejdsliv fuldt af glæde, faglighed, tryghed, smil og liv. Vejen derhen har budt på flere stresssygemeldinger, smerte, tvivl, usikkerhed, opgør med egne og andres ambitioner og ikke mindst en meget bevidst proces omkring mine værdier, kompetencer, prioriteringer og fremtidsdrømme.

Jeg har uddannet mig løbende indenfor coaching siden 2016, og har 25 års erfaring som sygeplejerske og en kandidatgrad i sundhed (Cand. scient. san.). Som coach kan jeg hjælpe dig til at blive bevidst om, hvilket liv du gerne vil leve. Mit engagement i hver session og min passion for coaching giver en unik evne til at se mulighederne i dit liv. I løbet af sessionerne vil du transformere din hverdag til et liv med langt større perspektiv, glæde og overskud. Min faglige baggrund sikrer et omsorgsfuldt, forstående og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til smerte og svære tanker samtidig med, at du bliver udfordret på dit arbejdsliv.

Jeg er født i 1972 og bor tæt på skov og strand, som jeg nyder godt af hver dag. Jeg har en stor familie, der foruden forældre og fire søskende også rummer to niecer og fire nevøer, der alle står mit hjerte nær.