Det siger mine kunder

Fra nedkørt til reflekteret

Da jeg kom til Sofie, følte jeg meget afmagt. Min indre kritiker havde endnu en gang kørt mig ned. Jeg kunne ikke finde balancen mellem privatliv og arbejdsliv, og var heller ikke i kontakt med mine kærneværdier. Tingene kommer lettere til mig nu, og jeg har lært at stoppe op og mærke efter, hvad det er, der går mig på. Sofie og jeg har haft mange snakke om relationer - om arbejdsrelationer og især om kærlighedsrelationer, og i dag har tålmodighed og ro har skabt en ny vinkel på, hvordan jeg påbegynder en ny relation. Der har været perioder, hvor jeg ikke har været til coaching p.g.a. mit arbejde, og det har jeg kunne mærke. Sofie er en meget varm og åben person, som man lynhurtigt føler en connection til og jeg bliver fortsat coachet af hende.

 

Christina 31 år

Produktspecialist

 

 

 

 

Beslutning om at skifte job

Jeg arbejdede som sygeplejerske i skiftende vagter, og var meget uafklaret om min jobsituation efter endt barsel med mit andet barn. Jeg havde været glad for mit arbejde og mine kollegaer gennem 10 år, men nu havde jeg svært ved at se, hvordan familielivet skulle hænge sammen i en hverdag med skiftende vagter.

 

Hos Sofie blev jeg helt skarp på, hvilke værdier og prioriteringer, der skulle ligge til grund for mit valg af arbejde. Det virkede pludselig helt naturligt at bevæge mig i retning af et jobskifte, og jeg har nu fundet et job med spændende faglige udfordringer og familievenlige arbejdstider.  Jeg har fundet en indre ro og jeg kan altid finde tilbage til min værdiafklaring og se, at de værdier jeg vægter højt bliver prioriteret med det valg jeg traf.

 

Sofie er meget behagelig som coach. Jeg har hele vejen følt mig tryg samtidig med, at jeg er blevet udfordret med skarpe spørgsmål til refleksion.  Sofie fulgte løbende op på, hvor i processen jeg var, og støttede mig i at holde fokus. Hun har et godt drive og er meget motiverende og nem at forstå.

 

Jeg vil helt sikkert bruge Sofie som coach igen og kan varmt anbefale et coachingforløb hos hende.

 

Nina Soon Andersen

Sygeplejerske og mor til to.

 

 

 

 

Fandt jobpassion

Sofie har hjulpet mig til at se lysere på fremtiden og ikke miste målet af syne, selv om vejen drejer. Hun har hjulpet mig til at finde min nye job-passion, som føles helt rigtig for mig. Sofie er motiverende og skærer ind til benet, når det hele virker uoverskueligt. Jeg føler altid, at Sofie er nærværende og personligt engageret i vores samtaler, og jeg er altid gladere og mere positivt tænkende bagefter!

 

Lisbeth Hyldvang

Eventkoordinator

(Coaching via tlf.)

 

 

 

 

Nærværende og varm

Sofie er en empatisk, nærværende, varm og klog coach, som er god til at fange essensen af det menneske hun sidder overfor. Jeg oplevede et meget trygt rum og hun fik mig til at se klarere på nogle af mekanismerne i mine nære relationer. Vil klart anbefale hende.

 

Sille K.

Yogalærer og Cand.mag. psyk.

 

 

 

 

Endte med at tro på det

Sofie har hjulpet mig til at stille skarpt på mine muligheder for at nå konkrete mål i arbejdslivet. Det handlede mest om at finde ud af, hvor udfordringerne lå for mig og derefter finde ud af, at det godt kunne lade sig gøre alligevel

 

Anonym

 

 

 

 

Fik støtte og nye ideer

Jeg har brugt Sofie som feedbacker til min undervisning.

Sofie var omhyggelig, behagelig og meget engageret i at give mig god og konstruktiv feedback – men formåede samtidig også at være stor støtte og komme med både opmuntrende ord og gode ideer til at løfte deltagerne. Hun er ambitiøs og vellidt som person!

 

Jesper Schack Clausen

Coach og underviser

 

 

 

 

Fandt ro inden eksamen

Jeg var til mentorcoaching hos Sofie som forberedelse til min eksamen og certificering som coach hos Manning Inspire. Sofie er et roligt og behageligt væsen og meget kompetent. Hun hjalp mig til at finde ro omkring selve eksamenen og et stærkere ståsted i forhold til min egen kunnen i forbindelse med certificeringen.

 

Elisabeth Colov

Coach

 

 

 

 

Fra stress til balance

Jeg kom til coaching hos Sofie fordi jeg var meget stresset og frustreret over mit arbejde, min karriere og indflydelsen på mit privatliv.

 

Jeg kom med en fordom om, at coaching ville byde på generelle og luftige værktøjer, men det var ikke tilfældet. Jeg blev positivt overrasket over, hvor kompetent Sofie var til at finde ud af, hvad det præcist var, jeg havde brug for. Hos Sofie har jeg fået værktøjer, som jeg bruger i konkrete situationer og i arbejdet med min personlige udvikling. I dag er jeg mere i balance og lader mig ikke slå ud af stress og modgang, fordi jeg kan håndtere det i situationen.  Jeg havde også brug for at arbejde med tilgivelse af mig selv og mine omgivelser, og det er jeg blevet god til efter mit coachingforløb hos Sofie. Sofie adskiller sig fra andre coaches jeg har mødt, ved at være god til at læse andre mennesker, og jeg følte mig altid læst og ”gennemskuet”. Det var både befriende og nødvendigt og gjorde, at jeg følte mig forstået og accepteret. Sofie er varm og kærlig, hård og direkte når det er nødvendigt, hvilket passede godt til min personlighed.

 

Jeg vil meget gerne coaches af Sofie igen, hvis behovet melder sig.

 

Kvinde, 26 år

Medievært

 

 

 

 

Fik styr på hverdagen

Efter fødslen af mit tredje barn følte jeg mig meget utilstrækkelig og overvældet af daglige gøremål. Det gik meget ud over selvværd, familieliv og ikke mindst mit ægteskab. Det mest overraskende var, at Sofie fik mig til at indse, at min krop var i stresstilstand, og at jeg var nødt til at slappe af og give den ro et par timer hver dag. Langsomt gik det op for mig, at min nuværende situation ikke kunne fortsætte – så ville både min krop og mit sind bryde sammen. I dag har jeg lavet grundlæggende ændringer i mit liv, og jeg gør regelmæssigt status på arbejdsliv, familieliv, ægteskab og selv-tid. Jeg vil ikke tøve med at bruge Sofie igen. Hun er meget behagelig, kompetent og lyttende, og jeg gik hver gang derfra med konkrete hands-on forslag til daglige forbedringer i mit liv.

 

Anonym

 

 

 

 

Fagidentitet og selvkærlighed

Jeg mødte Sofie efter en periode med mange eksistentielle udfordringer. Jeg var usikker på min identitet – både fagligt og personligt. I dag hviler jeg i mig selv og står stærkt, når jeg bliver udfordret. Jeg har fundet ro med den sorg jeg har og fået en forståelse for, at min identitet er i flydende udvikling. I dag prioriterer jeg min mentale sundhed og oplever igen ro, glæde og tid til refleksion. Jeg har fundet mit faglige ståsted igen, og jeg har lært at sige til og fra med selvkærlighed og forståelse for min situation. Sofie er enestående som coach, og jeg har oplevet en ægte interesse og unik evne til at fastholde det gode i situationen.

 

Hun er meget tålmodig og evner altid at vinkle min tankegang, så ansvaret for mit liv ligger hos mig selv. Jeg er blevet coachet over skype og telefon og kan varmt anbefale dette. Jeg vil ikke tøve med at bruge Sofie som coach igen.

 

Joan Hoxer Larsen

Pædagog

 

 

 

<

KONTAKT

Sofie Boserup

Clarasvej 1B, st. 3

2920 Charlottenlund

Telefon 24 42 01 72

FØLG MIG

© 2017 Copyright  - KAUFMANN CREATIVE A/S

QUICK LINKS