Smerten i mit arbejdsliv

Jeg har selv mærket smerten. Smerten i mit arbejdsliv. Et arbejdsliv, der ikke passede til mig. Hvor jeg ikke kunne mærke mig selv og lukkede øjnene for, hvordan det ødelagde mit liv. Jeg lavede yoga tidligt hver morgen for at kunne overskue mit arbejde som sygeplejerske, og alligevel pressede tårerne sig på i løbet af dagen. Jeg følte mig utilstrækkelig og så kun de ambitioner, der langsomt druknede i løbet af dagen. Jeg kæmpede for at mobilisere energi til at være venlig overfor patienterne. Jeg knoklede for at få enderne til at mødes og leve op til min rolle som en af de ”erfarne” i afdelingen. Prøvede at levere overskud til at hjælpe de andre og ”lige” have overblikket. Jeg var fyldt op af indre uro og kaos på grund af utallige omstruktureringer og en ledelse, der ikke formåede at samle os. Jeg følte mig kronisk mentalt fraværende i opgaver og relationer. Mødte alle opgaver med frygt og gik konstant rundt med en knude i maven. Jeg var fuldstændig drænet efter arbejde. Endte altid på sofaen Jeg havde aldrig overskud derhjemme. Jeg levede af sukker og uregelmæssige måltider. Jeg kunne ikke høre musik – det var alt for larmende. Jeg kunne ikke høre radio – jeg orkede ikke alle de ord. Jeg tog ingen initiativer i mit liv i øvrigt. Jeg gik glip af nevøer og niecer, der voksede op alt for hurtigt. Havde ikke overskud til at fortælle andre, hvordan jeg havde det. Til sidst orkede jeg ikke engang at tage telefonen når den ringede - frygtede at jeg skulle forholde mig til noget. Inderst inde vidste jeg godt, at jeg var ramt af stress, og at jeg burde sygemeldes, men jeg kunne ikke overskue konsekvenserne af endnu en stresssygemelding, så jeg hang i Da jeg en sommerdag efter endnu en dag med tårer i øjnene, kaos og mangelfuld ledelse fortalte en kollega om dagens hændelser, sagde hun stille og roligt: ”Ja, det er jo meget utrygt.” Først dér gik det op for mig, at jeg befandt mig i nogle rammer, der slet ikke passede til mig. Hver dag agerede jeg i kaos og utryghed, hvilket jeg slet ikke er skabt til. Det gik op for mig, at struktur og orden er to meget vigtige værdier i mit arbejdsliv, hvis jeg skal trives. På trods af denne indsigt knoklede jeg videre, solen skinnede jo, det var snart sommerferie, og så ville det hele nok blive meget nemmere.
Så kom sommerferien. Dér blev jeg bange. Nu skulle jeg føle overskud og glæde, men mærkede kun tomhed og afmagt. Glæden og overskuddet over tre ugers sommerferie druknede i frygten for den hverdag, der ville vende tilbage efter ferien. Den første aften i ferien lå jeg under dynen og sov kl. 20, og på trods af 12 timers søvn, var jeg kun i stand til at være på benene et par timer i dagene efter. De første par dage af sommerferien blev tilbragt på sofaen. Jeg sov og sov og sov. Nu måtte der ske noget. Jeg turde slet ikke tænke på, hvor det ville ende, hvis jeg fortsatte mit arbejdsliv på denne måde. Her startede min proces for alvor. Den handlede om at være ydmyg, ærlig og modig. Lægge sig fladt ned og lytte til alle svarene fra hjertet, fra maven, fra hovedet. Huske, hvad kollegaen havde sagt om utryghed den dag i solskinsvejret. Lytte, mærke og handle. Det handlede om modet til at få de sidste mange års smerte, usikkerhed og mistrivsel frem i lyset, se det, erkende det og tage afsked med det. Beslutte, at det aldrig måtte blive så dårligt igen. Gøre op med egne og andres ambitioner. Beslutte én gang for alle, at for mig er trivsel og glæde det vigtigste, så må andres meninger og faglige ambitioner komme i anden række. Det handlede om at turde tænke nyt og se muligheder i det eksisterende. Det handlede om at bruge alle coachingredskaberne, også dem, der gjorde ondt. Det handlede om at bruge dem på mig selv. Det handlede om modet til at svare på ét spørgsmål: Hvad skulle der til for at skabe et arbejdsliv med udgangspunkt i mig? Da jeg turde være hudløst ærlig og svare på det spørgsmål, blev jeg klar over, hvad der var vigtigt for mig – hvilke værdier mit arbejdsliv skulle bygge på. Jeg har brug for et arbejdsliv med struktur og orden, en ledelse, der taler tydeligt og overholder aftaler. En kompleksitet og mængde i arbejdsopgaverne, der er realistisk doseret. Et arbejdsmiljø, der er præget af tillid til hinanden og kompetente kollegaer. Kollegaer, der træder til, når der er brug for hjælp og sparring. Jeg har også brug for et arbejdsliv, hvor jeg griner højt hver dag. Jeg har brug for et arbejdsliv, der giver mig overskud i fritiden, og så er jeg stor fan af at glæde mig til at skulle på arbejde. Da jeg fik den indsigt, gik det hurtigt. Jeg oplevede en ro, vilje og styrke til at gå i en anden retning. Jeg fandt hurtigt et nyt arbejde, og i dag har jeg et arbejdsliv, der er valgt ud fra hvilke værdier, der er vigtige for mig. Et arbejdsliv med struktur, orden, tillid og faglighed. Det har givet mig energi både på arbejde og privat. For første gang føler jeg, at jeg har ”valgt” mit arbejdsliv i stedet for bare at være ”havnet” der. Foruden en stor glæde ved mit arbejde giver det mig en ydmyghed og taknemmelighed over at være lige præcis dér, hvor jeg er. En ydmyghed og taknemlighed, der får mig til at passe rigtig godt på det. Jeg er ikke gået på kompromis med min faglighed - tværtimod. Jeg er blevet meget bevidst om, at min faglighed trives og udvikler sig bedst, når jeg er i de rigtige rammer. I dag oplever jeg at have fundet ro i min faglighed og en stolthed over mit fag, som jeg ikke har følt før. Jeg har skabt mig et arbejdsliv uden smerte. Glæden og roen i mit nye arbejdsliv smitter af på resten af mit liv, som nu er fyldt med liv, mennesker og overskud.

Et arbejdsliv med glæde

<

 

KONTAKT

Sofie Boserup

Nyelandsvej 16, 5. tv.

2000 Frederiksberg

Telefon 24 42 01 72

FØLG MIG

© 2017 Copyright  - KAUFMANN CREATIVE A/S

QUICK LINKS